Har du nogensinde tænkt over, hvorfor din hund er så målbevidst, når den skal lette ben? Eller har du måske oplevet, at den tisser indendørs det samme sted igen og igen? Vi har undersøgt hvorfor hunde tisser, hvor de gør.

En efterladt besked

For din hund er tis en efterladt besked fra andre hunde om alder, køn og helbredstilstand. Altså en markering af tilstedeværelse. Det er derfor hunde tit snuser, hvor andre hunde har tisset. De bruger lugten til at læse, hvem der har været der før dem. Din hund kan altså også “strege beskeder” over fra andre hunde ved at tisse oveni deres markeringer.

Det at lette ben er en markering af din hunds territorium – hvad end det foregår udendørs eller indendørs. Når en hund fx tisser op ad noget udendørs, forsøger den ofte at gøre sig “større”. Altså at ramme højere, så andre hunde tror, at den er højere, end den er. Jo højere din hund kan nå, jo mere sikker er den på, at lugten lige i snudehøjde. På samme tid er dens lugt heller ikke i fare for at blive “streget over” af en forbipasserende hund. Hvis din hund sigter efter at tisse så højt som muligt, er det altså, fordi den gerne vil have, at andre hunde i området ved, at den er der. Din hund tisser så at sige “strategisk”. Det gør den for at vise, hvem den er, og for at lægge sit “visitkort” et sted, hvor det ikke forsvinder i mængden.

Hunde tisser kun steder, de selv synes er “passende”. Derfor tisser de for eksempel ikke i deres madskåle eller i deres kurv osv. En del af det at lære en hund at tisse udendørs er altså at lære hunden, at inde ikke er et passende sted at tisse, men ude i høj grad er.

Min hund letter ben indendørs

Det sker desværre at hunde tisser inde i huset. Det kan skyldes mange forskellige ting. Alt fra markering af territorium til helbredsproblemer. Især kan nogle tæver tisse mere, når de er i løbetid, og de kan opleve inkontinens efter sterilisering.

Hvis din hund pludselig drikker eller tisser mere end normalt, bør du ringe til dyrlægen. Det kan nemlig være tegn på blærebetændelse eller andet, der skal tilses og behandles. Hvis du oplever, at din hund har svært ved at tisse, kan det være tegn på urinsten, hvilket også betyder, din hund bør besøge dyrlægen.

Hvis din hund tisser indendørs for at markere, kan det være fordi den opfatter nogle dele af hjemmet som fyldt med fremmede lugte. Indenfor tisser hunde ofte op ad ting, hvor man som menneske tit “er”. Altså et sted med hyppig aktivitet. Og eventuelt med mange udefrakommende dufte som i køkkenet.

Hvordan forhindrer jeg min hund i at lette ben i huset?

Du kan gøre meget for at hjælpe din hund til at lære, at den ikke skal lette ben inde. Her kommer et par råd, der kan hjælpe dig og din hund:

  • Husk at det altid skal være den positive mulighed at vælge udendørs. Ros når den tisser ude – og gør klart at den ikke skal gøre det inde.
  • Hold øje med hunden og stop den, hvis den lægger an til at tisse et sted, den ikke må.
  • Hvis hunden tisser indenfor, skal du ikke gøre rent med salmiak, da det lugter af ammoniak og dermed en anden slags tis i din hunds øjne. Brug i stedet sæbe, så det ikke lugter som noget, den skal markere hen over.
  • En kortsigtet løsning kan være at stille mad/vand/seng dér, hvor hunden tisser. Den tisser nemlig ikke hvor den sover eller spiser, og det kan på kort sigt altså bryde mønsteret.

Har din hund brug for, at nogen kommer og lufter den, når du er ude? På Dogley.com kan du finde en hundelufter tæt på dig. Klik her for at finde din hund nye gåturskammerat.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *