Gennemsnitsalder: 12-14 år

Vægt: 6-7 kg

Højde (fuldvoksen): 25 cm

Er en lhasa apso det rette match for dig?

Er den lille selvstændige, legesyge lhasa apso med lang smuk pels noget for dig? Racen stammer fra bjergene i Tibet og fungerer både som vagthund og selskabshund. Før du kaster din kærlighed over hunderacen, er det dog en god ide, at læse lidt om den her på siden.

Der findes nemlig mange hunderacer, og alle har unikke karaktertræk. Hvis du vil lære mere om andre hunderacer, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund her:

DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND

Download gratis E-bog

Historien om racen

Lhasa apso-racen stammer fra bjergene i Tibet, hvor den har eksisteret siden år 800 f.v.t. Racen er altså en af de ældste hunderacer iblandt dem, der stadig findes i dag. Hundene boede sammen med folk fra overklassen og buddhistiske munke, og fungerede både som selskabshund og vagthund. Tibetanerne mente, at hunden beskyttede huset mod onde ånder og bragte held til familien den boede hos. Hundene blev aldrig solgt men alene givet som en værdifuld gave. Bl.a. gav Dalai Lamaer (tibetanernes religiøse overhoved) lhasa apsoer til de kinesiske kejsere igennem mange århundrede, og det menes, at racen har været med til at udvikle andre racer som shih tzu og pekingeser. Det er på samme måde at hunden er kommet til Europa i 1800-tallet, hvor den daværende Dalai Lama har skænket hunden som gave.

Personlighed

En lhasa apso er meget selvstændig og kan godt lide at gå sine egne veje. Den kan også godt lide at bestemme, så ejeren bør arbejde en del med lydighed. Hunden er legesyg og glad, og opfører sig mentalt lidt som en hvalp helt op til 3 år.

Racen er en selskabshund, som holder enormt meget af at være sammen med sin familie. Den elsker at blive nusset og hygge.

Grundet racens naturlige rolle som vagthund, er den beskyttende overfor sin familie og sit hjem – og den tager rollen som vagt seriøs. Som vagthund fungerer lhasa apsoen som en form for alarm, og den gør sin ejer opmærksom på nyankommne gæster ved at gø højt. Så snart gæsterne er kommet indenfor og budt velkommen, stopper den typisk med at gø. Racen er dog reserveret overfor fremmede og bryder sig ikke nødvendigvis om at blive klappet af mennesker, den ikke kender.

Lhasa apso er ikke den bedste hunderace i samspil med børn. Hunden har ikke meget tålmodighed med børn, især ikke hvis børnene er uforsigtige og mangler erfaring med hunde.

Aktivitetsniveau

Lhasa apso har ikke brug for meget motion og har det fint med et par korte gåture om dagen. På trods af dette er denne hund dog ret glad for at røre sig og kan løbe ret hurtigt. Derudover er racen glad for at være udenfor.

Behov

På grund af lhasa apsos selvstændige natur har den det fint med at være alene hjemme. Den er generelt god til at underholde sig selv. Hundens lille størrelse og lave aktivitetsniveau gør også, at den har det helt fint med at bo i en lille lejlighed.

Pleje

Lhasa apso har en lang flot tyk pels, som findes i mange forskellige farver og kan vokse helt ned til gulvet. Det kræver en del arbejde at holde pelsen ren og pæn. Pelsen skal børstes hver dag, og en lhasa apso skal helst i bad ret ofte. Mange får professionel hjælp, da det kan være en udfordring at holde pelsen flot.

Du kan tage et kig på vores oversigt over hundesaloner i hele Danmark her: Dogley-hundesaloner i hele Danmark

Mange hundeejere som har en lhasa apso vælger at klippe pelsen kort regelmæssigt. Det gør at den kræver mindre arbejde at holde flot.

Du kan blive klogere på pelspleje og alt det, der følger med i vores guide her, hvor vi også hjælper dig med, hvilken hunderace, der kræver hvilken pleje: Hundefrisør guide – Klipning eller trimning?

Hundefoder er også en vigtig del af plejen af en hund. Få her et overblik over vores udvalg af hundefoder, som både er egnet til små hunderacer, men også hvalpe og ældre hunde: Dogley-hundefoder til alle slags hunde

Opdragelse – fra lhasa apso-hvalp til voksen hund

En lhasa apso er meget selvstændig og kan være god til at manipulere. Hvis den får lov, kan den godt tage styringen i familien. Derfor er det vigtigt, at du er konsekvent med din opdragelse og viser, at det er dig der bestemmer. Det er en god ide at melde lhasa apso-hvalpen til hvalpetræning. Du kan finde et overblik over hundetrænere med speciale i alle typer af hunde- og hvalpetræning her: Dogley-hundetrænere i hele Danmark

Socialisering af hvalpen er meget vigtigt, især pga. dens reserverede natur overforBøger til hundehvalpetræning fremmede. Derudover er det også vigtigt at træne hunden til ikke at gø alt for meget.

Lhasa apso er legesyge og barnlige i lang tid – perioden kan vare helt op til tre år. Dette er godt at have i baghoved, når man skal træne racen, så man ved, at det kræver en del tålmodighed. At gøre racen renlig kan også være en udfordring.

Det er vigtigt at anvende positiv træning og vinde hundens respekt, så den har tillid til dig. Du kan læse mere om positiv hundetræning i vores artikel her: Positiv hundetræning – hvad betyder det, og hvorfor det er godt for både dig og din hund?

Du kan finde mange gode tips til opdragelse af hvalpe og voksne hunde i vores store guide her: Hundeopdragelse – 8 teknikker du selv kan bruge. 

Hvad koster en lhasa apso?

Den typiske pris for en lhasa apso-hvalp ligger et sted mellem 10.000 – 14.000 DKK. Prisen varierer dog meget.

Vær opmærksom på, at der ud over selve prisen for din hund følger en lang række omkostninger med at være hundeejer.

Det kan føles overvældende at lave dette regnestykke selv. Derfor har vi lavet udregningen for dig. Læs mere om omkostningerne ved at være hundeejer her:

Hvad koster det at have en hund?

Lhasa apso til salg

Er du klar til at byde en lille lhasa apso hvalp velkommen i familien? På linket nedenfor kan du finde hvalpe til salg, eller se pris og info om hunderacen.

Find lhasa apso hunde til salg her

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt en lhasa apso er den rette hund til dig og din familie, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund øverst på siden.

Brug for pasning af din lhasa apso?

Har du brug for at få din lhasa apso passet? Check din hund ind hos Dogley – den ultimative hundepension. Og har du brug for en hundelufter, der har erfaring med racen, kan du med garanti finde den rette blandt Dogleys søde hundepassere.