Gennemsnitsalder: 9 – 13 år

Vægt: 22 – 40 kg

Højde (fuldvoksen): Hanner 60 – 65 cm. Tæver 55 – 60 cm.

Er en schæferhund det rette match for dig?

Smuk, arbejdsom, loyale og fyldt med energi. Schæferhunden er kendt for at være en fantastisk arbejdshund og et kærligt medlem af familien. Har du forelsket dig i denne race, så skal du være sikker på at den er et god match for dig og din familie. Læs med her og lær schæferhunden at kende.

Der findes mange forskellige hunderacer, og alle har deres unikke karaktertræk. Hvis du også vil lære mere om andre hunderacer, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund her:

DOGLEYS ULTIMATIVE GUIDE TIL VALG AF HUND

Download gratis E-bog

Historien om racen

Schæferhund, eller på tysk Schäferhund, betyder fårehyrdehund, og racen er skabt ved at blande forskellige tyske hyrdehunderacer. Racen blev fremavlet i slut 1800-tallets Tyskland, hvor man forsøgte at skabe en standardisering af racen. I 1899 deltog tyskeren Max von Stephanitz i et hundeshow, hvor han så hunden Hektor, som var et resultat af flere generations avl. For Max von Stephanitz fremstod Hektor som den perfekte arbejdshund, og han købte ham på stedet hvorefter han grundlagde den første schæfer-hundeklub. Her blev Hektor udnævnt som den første hund af racen schæferhund.

Personlighed

Schæferhunden er en meget loyal, intelligent og lærenem race, som elsker at arbejde. Samtidig er den modig, stærk og atletisk, hvilket gør den til en af de mest brugte arbejdshunderacer. Vi kender bl.a. alle schæferhunden som politiet og militærets fortrukne valg af tjenestehund. Men schæferen bruges også som redningshund, førerhund, terapihund og naturligvis familiehund.

Schæferhunden er kærlig og beskyttende overfor sin familie. Den knytter sig tæt til dem og er meget loyal og lydig. Racen er glad for mennesker og kommer godt ud af det med både børn og dyr, hvis man socialiserer den fra hvalp. Den er dog ikke påtrængende og kan godt være lidt tilbageholden overfor fremmede.

Aktivitetsniveau

Schæferhunden er en arbejdshund og har brug for et højt niveau af aktivering. Ejeren af en schæferhund bør leve en aktiv livsstil og skal kunne give sin hund mere end blot et par daglige korte gåture. Der skal løb, leg og masser mentale udfordringer til. Hvis ikke schæferhunden får nok fysisk motion og mental stimulering kan den blive frustreret, utrolig og destruktiv. Det er en god ide at give hunden arbejdsopgave og lade den bruge sin intelligens og forskellige evner igennem leg.

Behov

Schæferhundens store størrelse og høje aktivitetsniveau gør at den ikke er velegnet til at være lejlighedshund. Racen skal helst have plads til at kunne bevæge sig rundt, og det er bestemt en fordel at have en indhegnet have.

Racen er ikke glad for at være alene for lang tid, og den har brug for menneskelig kontakt og nærvær.

Pleje

Schæferhunde fælder ret meget, og du vil ikke kunne undgå at have hundehår i hjemmet. Det kan være en fordel at børste hunden flere gange ugentligt for at få fjernet løse hår. Udover dette er en schæfer let at have med at gøre når det kommer til pleje.

Du kan blive klogere på pelspleje og alt det der følger med i vores guide her, hvor vi også hjælper dig med, hvilken hunderace der kræver hvilken pleje:

Hundefrisør guide – Klipning eller trimning?

Og hvis du allerede er klar over, hvilken type klip din hund skal have, kan du springe til vores oversigt over hundesaloner i hele Danmark her:

Dogley-hundesaloner i hele Danmark

Hundefoder er også en vigtig del af plejen af en hund. Få et overblik over vores udvalg af hundefoder, som både er egnet til store hunderacer, men også hvalpe og ældre hunde:

Dogley-hundefoder til alle slags hunde

Opdragelse – fra schæferhund-hvalp til voksen hund

Schæferhunden er meget lærevillig og lærenem, hvilket bl.a. er en af grundene til at racen er den foretrukne tjenestehund. Schæferen kan blive enormt dygtig til lydighed og agility. Det er vigtigt at man anvender positiv træning og er konsekvent i sin opdragelse.

Det er vigtigt at socialisere sin schæferhund fra en tidlig alder. Schæferhunden har etBøger til hundehvalpetræning beskytterinstinkt som gør de kan være lidt reserverede overfor fremmede. Det er derfor vigtigt at vænne den til andre dyr, mennesker og forskellige situationer fra den er hvalp. Sørg for at melde din hvalp til hvalpetræning så tidligt som muligt, uanset race.

Du kan finde mange gode tips til opdragelse af hvalpe og voksne hunde i vores store guide her:

Hundeopdragelse – 8 teknikker du selv kan bruge. 

Kunne du tænke dig professionel hjælp til træning af din hund? Så kan du her finde et overblik over hundetrænere med speciale i alle typer af hunde- og hvalpetræning:

Dogley-hundetrænere i hele Danmark

Hvad koster en schæferhund?

Prisen på en schæferhund i Danmark kan variere meget afhængigt af avler og kennel. Normalt vil prisen ligge på mellem 8.000-11.000 kroner for en hvalp.

Når du får en hund, skal du ikke kun tænke på købsprisen. Det koster nemlig penge hver eneste måned, at have et pelset familiemedlem. Mad, dyrlægebesøg og forsikring er blot noget af det som du skal betale for. Det kan føles overvældende at lave dette regnestykke selv. Derfor har vi lavet udregningen for dig. Læs mere om omkostningerne ved at være hundeejer her:

Hvad koster det at have en hund?

Schæferhund til salg

Er du klar til at byde en schæfer-hvalp velkommen i familien? På linkene nedenfor kan du finde hvalpe til salg, samt pris og info om hunderacen.

Find stockhåret schæferhunde til salg her

Find langstockhåret schæferhund til salg her

Hvis du stadig er i tvivl om en schæferhund er den rette hund til dig og din familie, kan du læse vores ultimative guide til valg af hund øverst på siden.

Brug for pasning af din schæferhund?

Har du brug for at få din schæferhund passet? Check din hund ind hos Dogley – den ultimative hundepension. Og har du brug for en hundelufter, der har erfaring med racen, kan du med garanti finde den rette blandt Dogleys søde hundepassere.