Som hundeejer har man ofte mange spørgsmål, når tiden melder sig, og det er tid for hunden at blive klippet. Især hvis det er første gang, din hund skal til hundefrisør.

Hos Dogley har vi stor erfaring med at have hund til frisøren, og vi vil her dele ud af de erfaringer, vi har gjort os.

Forhåbentlig kan det spare vores læsere for nogle af de mindre heldige oplevelser, vi har gjort os. Fx. er det ofte en god idé, at man går en lille tur med hunden inden klipningen, så den kan tisse af.

Proceduren for en hundeklip

En hundeklipning tager som regel to timer, inklusiv vask. Hvis man ikke selv har mulighed for at vaske hunden inden klipningen, er det en god idé at give besked om det, da hundefrisøren skal afsætte ekstra tid til vaskningen og tørring af pelsen. Pelsen skal nemlig være tør, før den kan klippes. Det gør, at den er nem at klippe og børste fri for filt.

Som hundeejer er du naturligvis velkommen til at blive i salonen, men i nogle tilfælde kan det faktisk være en fordel, at du ikke er til stede, da hunden kan blive for fokuseret på dig som ejer. Det vil bevirke, at den ikke er i stand til at slappe af, men i stedet vil være for fokuseret på dig og ikke hundefrisøren.

Hvor ofte skal en hund til hundefrisør?

Hvor ofte en hund skal til hundefrisør afhænger af racen og dermed af dens pelslængde. Nogle hunde har rigtigt meget pels, som måske også er kraftig, mens andre hunde har lidt, men tynd, fin pels.

Der kan dog også være forskelle i pelsstrukturen indenfor samme race. De hunde, der får en såkaldt bamseklip, bliver klippet ca. hver tredje-fjerde måned. Det gælder for racerne bichon, coton, shih tzu, lhasa apso o.lign. pudler bliver klippet oftere, ca. hver anden måned, da deres pels bliver sværere at holde, hvis den bliver for lang. Spanielere (cocker og cavalier king charles) skal også ofte klippes hver tredje-fjerde måned.

Hvis du er i tvivl om, hvor ofte din hund skal klippes, er der hjælp at hente hos Dogleys store fællesskab af hundeejere og hundepassere. Find en hundepasser, der har erfaring med netop din hunderace, få god vejledning og evt. en fremtidig hundepasser.

Hvor meget skal hunden klippes? Er en studsning nok, eller skal den klippes helt kort?

Særligt om sommeren er mange hundeejere tilbøjelige til at få hunden klippet helt kort, da mange har den forestilling, at den sveder og ikke kan komme af med varmen. Dette afhænger dog i høj grad af, hvor tyk hundens pels er.

En hund med en tyk pels, der ofte bliver børstet, har ingen filter og lidt underuld. Pelsen beskytter faktisk mod varmen. Hvis pelsen derimod er meget tyk med underuld og filter, kan huden ikke ånde, idet pelsen holder på varmen. Det vil dermed være ubehageligt og ulideligt for hunden at komme igennem de varme sommerdage. Den ender i yderste konsekvens simpelthen med at få et hedeslag.

For at hjælpe hunden bedst igennem de varme dage kan man med fordel børste pelsen regelmæssigt, holde den filterfri, sørge for at underulden er så kort som muligt, samt at være opmærksom på også at trimme pelsen under poterne.

På den måde vil hunden have det mest behageligt og dermed bedst komme igennem sommerperioden.

Derudover er det også vigtigt at påpege, at hundens pels ændrer sig drastisk ved kastration eller sterilisation. Det er særligt hos racer med underuld, at det kan ske, at hunden med ét pludselig får mere underuld og dermed har brug for at komme til hundefrisør oftere.

Opfrisk listen for hundeejerens gode råd i sommervarmen og lad endnu en dejlig sommer komme an i 2019.

Hundetrimmer eller hundeklipper – Hvad er forskellen på en klip og en trim?

En trim er relateret til terrier og ruhårede racer. Den består i, at man plukker/trimmer den gamle, og såkaldte “døde” pels, så ny pels kan komme frem. Ved en trimning hjælper en hundefrisør således din hund af med de døde hår, da de fleste hunde ikke selv kan fælde de døde hår.

Hvis en hundefrisør derimod klipper en pels, der kræver trimning, vil den gamle pels blive siddende i hårsækkene, og der er dermed ikke plads til, at ny pels kan vokse frem med den rigtige struktur. Man risikerer som hundeejer, at den nye pels bliver utrolig blød og på den måde mister vand-og skidtbeskyttende funktion.

Det er dog vigtigt at understrege, at visse hunderacer er udstyret med en pels, som det frarådes at trimme. Nogle af disse racer har en såkaldt medfødt “forkert” pels, som er blød eller allergisk reagerende ved trim. Det kan også i nogle tilfælde være, at hunden rent psykisk ikke er i stand til at håndtere en trimning, ligesom hunde med hudproblemer heller ikke har godt af en trimning.

Klipning er derimod egnet til racerne puddel og bichon frisé. Disse er alle kategoriseret som langhårede hunde, og fælles for dem er, at de ikke har nogen underuld. Til gengæld vokser deres dækhår hele livet og skal derfor klippes jævnligt. Mange af terrierracerne kan også klippes.

Der findes både hånd- og maskinklip. Den største forskel her er, at ved maskinklip bliver pelsen meget kort, ca. 1 cm. Hvor man med en håndklip kan bevare mere pels. Det, der afgør om din hund skal hånd- eller maskinklippes, er, hvor filtret pelsen er. Gå derfor til hundefrisør, inden pelsen på din hund bliver for filtret.

Rådfør dig altid med din hundefrisør, som ved hvad der egner sig bedst til netop din hund.

Hvor ofte skal hunde have klippet negle?

Hvor ofte en hund skal have klippet negle er vidt forskelligt.

Dog skal mindre hunde som udgangspunkt have klippet negle oftere end større hunde. Ofte har de fleste hunde dog brug for at få klippet negle hver måned, men nogle kan nøjes med at få dem klippet hver tredje måned.

Hvis du er usikker på, om det er tid til at lade din hund få en negleklipning, kan du se, om neglene rører gulvet, når den står almindeligt. Hvis de gør det, er det tid til at bestille negleklipning. Hunden skal nemlig stå på trædepuderne og ikke på neglene.

Hvis neglene ikke bliver klippet og vedligeholdt, kan det på sigt ødelægge hundens ben, og man kan risikere, at den i værste fald ikke vil kunne komme til at gå ordentligt. Derudover bliver neglene ikke ordentlig slidte, og det vil bevirke, at de ofte skal klippes.

Hvordan finder jeg den bedste hundefrisør?

Man kan med fordel høre, om andre hundeejere fra ens netværk har nogle gode anbefalinger til hundefrisører. Det kan give en tryghed,

Dog er det ikke sikkert, at du kender nogen i dit netværk, der har den samme hunderace som din. Derfor er det ikke sikkert, at den gode oplevelse personen i dit netværk har haft hos hundefrisør, vil være det samme for dig og din hund.

I Dogley’s fællesskab af hundeejere og passere findes der garanteret andre med nøjagtig samme hunderace som din. Har du spørgsmål til andres erfaringer med hundeklip kan du søge efter en hundepasser med erfaring i netop din hunderace.

 

Kategorier: Sundhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *