Hos Dogley er det vores mission at gøre det så nemt og trygt som muligt at være hundeejer. Derfor samarbejder vi med producenter af både hundeudstyr og foder, så du altid kan finde netop det, som din hund har brug for.

En af vores nyeste samarbejdspartnere er danske DOG Copenhagen, der laver flotte og funktionelle seler, halsbånd og liner til hunde i alle størrelser. Vi har mødt direktøren og skaberen af DOG Copenhagen, Jan Bertelsen, til en snak om, hvordan DOG Copenhagen blev til, og hvorfor de adskiller sig fra andre mærker.

Udforsk DOG Copenhagen i vores shop her – alle produkter fra dem giver 20 % Dogley Coins.

Hvem er DOG Copenhagen?

Jan fortæller, at han har altid været interesseret i hunde – lige fra barnsben. Idéen til at starte DOG Copenhagen udsprang, da Jan var flyttet til København med sin hund. Her begyndte han at lægge mærke til, at meget af det udstyr, der er til aktive hunde og ejere, var målrettet trekking og luftning i natur og på friland. Der manglede altså noget dansk hundeudstyr, der både var lavet med bylivet og friluftslivet for øje. Med sloganet “Vi designer og producerer kvalitetsprodukter tilpasset de daglige urbane og off-road eventyr med din hund!” blev DOG Copenhagen til!

DOG Copenhagen er skabt i 2014 af Jan selv. De første måneder blev der knoklet på med design og produktion, og allerede i februar 2015 kunne DOG Copenhagen præsentere sin første kollektion af seler, liner og halsbånd. Han beskriver det selv som en “overvældende positiv oplevelse hele vejen igennem”, men han fortæller også, at det var hårdt arbejde, for han var alene med det hele de første par år. Efterhånden som forretningen udviklede sig stabilt større, kom der flere medarbejdere til. I dag er de tre på DOG Copenhagen-kontoret, hvis man da ikke tæller de tre kontorhunde med, som også indebærer Jans egen hund, schnauzeren Bentley, der har været med hele vejen i produktudviklingen. I dag har DOG Copenhagen allerede forhandlere i 22 lande – helt fra Danmark til Japan og Australien – og interessen for dem bliver stadigt større!

Kvalitet til hunde i byen – og på landet

Jan fortæller, at det går stærkt i hundeverdenen i disse dage: Der kommer flere og flere nye hundeejere til, særligt i byerne. Hele Jans bevæggrund for at skabe DOG Copenhagen var at have et dansk mærke af hundeudstyr, der både talte til de mange hundeejere i byerne og dem, der skulle på “off road”-eventyr. Mange af de “mainstream”-mærker, man kender som hundeejer herhjemme, er typisk med outdoor-livet med hunden for øje. Der manglede et dansk mærke, der også gør sig relevant til hundeejere, der lufter hund i by, på fortove og i parker. Dermed ikke sagt, at produkterne ikke kan bruges til luftning i mere landlige omgivelser, men de har indtænkt funktionalitet i byen.

DOG Copenhagen har også fokus på få og gode produkter frem for en større mængde af varer. Jan fortæller, at det er enormt vigtigt for dem, at de kan stå inde for hvert enkelt produkt. Derfor er alle produkter udviklet fra bunden, så DOG Copenhagen selv har fuld kontrol med resultatet, for som han selv siger: “Vi vil hellere sidde og nørkle med vores produkter et ad gangen”. Der bliver altså stille og roligt tilføjet til produktkataloget – ofte på baggrund af bl.a. feedback fra kunder og leverandører.

At være hund i storbyen

DOG Copenhagen er som udgangspunkt tiltænkt alle hunde, men idéen kommer fra de mindre hunde, der er livlige og som let bliver beskidte. Både seler, liner, halsbånd og tilbehør kan gå i vaskemaskinen. Det er altså nemt at holde et rent hundehjem, selvom man ikke har en terrasse eller et bryggers, man kan dedikere til hundeting.

De laver komfortable og holdbare hundeprodukter, der har et funktionelt og pænt design. Jan forklarer om beslutningen om, at stilen skulle være en anden end de “typiske” friluftsprodukter: Den skulle også passe til en storbyvenlig livsstil, altså et hundeliv der foregår på stier og i parker. Linerne er fx kortere, fordi det gør det lettere at manøvrere rundt i byen med både fodgængere, biler, cyklister og andre hunde. Der er indtænkt særlige features og tilbehør, der gør det let at have alt samlet, når man skal gå tur. Blandt andet er der fx en strop til hundeposer i en af linerne, og man kan få en linetaske med plads til både poser og godbidder, så man “bare” skal huske hunden, når man skal ud ad døren.

En af de ting, der adskiller dem fra så mange andre, at produkterne findes i flotte, klare farver, der gør sig godt i bylivet, hvor det er nødvendigt, at man er let at se i trafikken. Farverne kommer til lidt ad gangen på baggrund af feedback fra kunderne. I det hele taget oplever Jan og resten af DOG Copenhagen en stor interesse for feedback fra kunderne – det er noget, påpeger han, som hundeejere er utroligt gode til. Det er også noget af det, der gør det sjovt at blive ved med at udvikle DOG Copenhagen. 

Udforsk DOG Copenhagen i vores shop her – alle produkter fra dem giver 20 % Dogley Coins.

Kategorier: Dogley

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *