Mollys hvalpe er nu blevet 5 uger. Det har været en hektisk men rigtig sjov tid med hvalpe. De første par uger var nemme, for Molly klarede nærmest det hele selv. Hun gav dem mad og gjorde rent efter dem. Allerede da de var tre uger vejede de over 2 kilo, og havde næsten firedoblet deres fødselsvægt. Det var også efter de første tre uger, at hvalpene for alvor begyndte at udforske verden.

Selve fødslen og de første uger klarede Molly helt selv. Rent instinktivt vidste hun præcis hvad hun skulle gøre. Det er meget fascinerende at opleve ens egen hund som mor for første gang, og man kan ikke undgå at blive både imponeret og stolt.

Hvalpene er to hanner og to hunner. Den ene af hunnerne er lys efter sin Golden Retriever far, mens de tre andre mest ligner Molly. Vi har indrettet en lille løbegård i stuen, hvor vi har lagt linoleum i bunden og sat et lille hegn op omkring. Rigtigt stueopdræt. Det fungerer meget fint, selvom hvalpene i starten smuttede igennem trådnettet. Den store fødekassen var god i starten, men allerede efter 3 uger ville hvalpene hellere være på gulvet og kunne løbe omkring.

Vi begyndte også hurtigt at lukke dem ud i haven. I starten da de var godt 3 uger var det kun få minutter af gangen, men efterhånden vil de gerne være ude længere tid. Det er godt tidligt at vende dem til at tisse og lave afføring ude, men hvis man er uopmærksom er uundgåeligt at de tisser i deres løbegård indefor. De sidste par uger har det været en stor fornøjelse at følge hvalpene, når de leger med hinanden. De tumler rundt på græsplænen og slås skiftevis med hinanden. Molly er begyndt at deltage i legen og har tydeligvis begyndt deres opdragelse. Det ser lidt voldsomt ud, når hun lærer de små hvordan man overgiver sig til en stor hund.

Hvalpene er fra starten vænnet til en masse liv omkring sig med alle mulige lyde. Støvsugning, musik, balloner der sprænger og massevis af gæster har de allerede været udsat for. De elsker mennesker og bliver meget begejstrede, når vejens børn kommer forbi og besøger dem. Deres første lange køretur i bil har de også klaret flot. For deres kommende ejere bliver det godt at vide, at vi har startet prægningen tidligt og givet dem alle mulige forskellige oplevelser.

Da de var 4 uger begyndte vi at annoncere efter ejere til hvalpene. Efterspørgslen efter blandingshvalpe som vores er tilsyneladende meget stor. Der gik ikke mere end 24 timer, så havde vi en lang liste vi kunne vælge fra. Hvalpene er allerede efter 4 uger begyndt at vise personlighed, så man ikke på bar bund når man forsøger at finde det rette match mellem køber og hvalp. Vi er rigtig glade for alle fire købere, og vi er sikre på at “vores børn” får et dejligt liv og en masse kærlighed hos deres nye familier.

Tiden går hurtigt og snart er der kun to uger til at hvalpene skal hjemmefra. Det bliver hårdt at tage afsked ikke mindst for vores børn, som har knyttet sig tæt til hvalpene. Men det bliver også rart for det er da et stort arbejde med hvalpe i huset. Men mest af alt har det været en meget positiv oplevelse, som vi helt sikkert gerne gentager en gang i fremtiden.
________________________________

Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.

 

Kategorier: Livet med hund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livet med hund

Hundeejerens gode råd i sommervarmen

Solskin og sommervarme giver glæde og energi efter en lang vinter. De fleste hunde nyder at kunne være udenfor i det gode vejr, men husk at tage særligt hensyn til din hund når det er Læs mere…

Hundepsykologi

Sådan kan du lære din hund ikke at trække afsted med dig

Alle hundeejere ønsker at hunden skal kunne gå pænt i snor uden at trække. Men hvordan lærer den det? Få 5 konkrete tips til hvordan du træner din hund til at gå i snor uden Læs mere…

Livet med hund

Molly skal have hvalpe

Da vi fik Molly for 5 år siden var hun den kæreste lille hvalp. Nysgerrig, fræk, morsom og smadder irriterende til tider, som hvalpe oftest er. Siden har hun udviklet sig til et højt elsket Læs mere…