Det er en stor begivenhed at byde en ny hund velkommen. Forventningerne er høje hos både små og store i familien. Allerede længe før vi får den lille hundehvalp, begynder diskussionerne om hvad den skal hedde. Alle har en mening om navnet, men vi danskere er dog mere enige end man skulle tro, for det er de samme populære hundenavne vi vælger.

Vi fik hund for 5 år siden. En skøn lille hundehvalp, men en tyk ulden pels. Allerede inden vi hentede vores lille tæve, som er en blanding mellem Retriever og Hovawart, begyndte den store navneleg. Hvad skal hunden hedde?

Med 4 børn, er det klart det bliver et familieanliggende når det rigtige navn skal findes. Fra familiens 3-årige kom forslag fra aktuelle eventyr som Fiona, mens den 9 årige mere bevægede sig i Harry Potter universet. Vi har vidt omkring inden farmand skar igennem, og valgte det gode hundenavn “Molly”.

Det skulle dog vise sig, at valget ikke var særligt originalt. Hurtigt viste det sig nemlig at hver anden hund i vores område hedder Molly. Når man er ny hundeejer ved man ikke den slags. Det ser ikke ud til at genere vores “Molly”, men ofte er det en forvirrende oplevelse, når der i den nærliggende hundeskov bliver kaldt på “Molly” fra alle retninger.

Hunde får menneskenavne

Tendensen i dag er, at rigtig mange vælger menneskenavne til deres hunde. I Danmark fører flere forsikringsselskaber statistik over de mest populære hundenavne. Oftest bliver menneskets bedste ven kaldt navne som Molly, Bella og Mille, hvis det er en tæve og Buster, Max og Charlie, hvis det er en hanhund. Lige under disse kommer Luna og Balder.

Det tyder på at hundens race spiller ind på valget af navn. Topdanmark oplyser at især Molly og Bella er populære navne, for labradorer og golden retrievere, schæferhunde oftest hedder King, Kato og Rex.

Hundens højde og drøjde spiller måske også ind, når hundene får et navn. Blandt små hunde er Gizmo ret udbredt, mens Zenta og Samson besættes af store hunde.

Tidligere var navn som King og Fido almindelige, men dem hører man næsten ikke længere. Den udbredte brug af menneskenavne til hunde hænger formentlig sammen med hundens høje status i familien. Hundene er for alvor flyttet ind i vores stuer og hjerter, og derfor er et oplagt at give dem menneskenavne som Charlie, Anton og Mille.

De fem mest populære hundenavne til hanhunde:

  • Charlie
  • Max
  • Balder
  • Buster
  • Anton

De fem mest populære hundenavne til hunhunde:

  • Molly
  • Bella
  • Mille
  • Freja
  • Coco

________________________________

Dogley er en fællesskab for hundeelskere, hvor du som hundeejer kan finde private hundepassere i dit nærområde. Vi gør det trygt og nemt at booke en godkendt hundepasser. Klik nedenfor for at finde din perfekte hundpasser.

 

Kategorier: Livet med hund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livet med hund

Hundeejerens gode råd i sommervarmen

Solskin og sommervarme giver glæde og energi efter en lang vinter. De fleste hunde nyder at kunne være udenfor i det gode vejr, men husk at tage særligt hensyn til din hund når det er Læs mere…

Hundepsykologi

Sådan kan du lære din hund ikke at trække afsted med dig

Alle hundeejere ønsker at hunden skal kunne gå pænt i snor uden at trække. Men hvordan lærer den det? Få 5 konkrete tips til hvordan du træner din hund til at gå i snor uden Læs mere…

Livet med hund

Livet med hvalpe

Mollys hvalpe er nu blevet 5 uger. Det har været en hektisk men rigtig sjov tid med hvalpe. De første par uger var nemme, for Molly klarede nærmest det hele selv. Hun gav dem mad Læs mere…